Ansvarligt Spil i Danmark: ROFUS, StopSpillet og Spillernes Beskyttelse

Redaktion «Danske bet» maj 22, 2026 Læsetid: 16 min

62.000 danskere har udelukket sig selv fra spil

Det tal stoppede mig, første gang jeg så det. 62.284 mennesker — nok til at fylde Parken mere end halvanden gang — har registreret sig i ROFUS og dermed bedt om at blive afskåret fra alt lovligt onlinespil i Danmark. Det er ikke et abstrakt politisk tal. Det er 62.000 individuelle beslutninger, truffet af mennesker, der erkendte, at de havde mistet kontrollen.

ROFUS — Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere — blev lanceret sammen med markedsliberaliseringen i 2012 og er siden vokset fra færre end 1.500 registreringer i det første år til over 62.000 ved udgangen af maj 2025. Den vækst afspejler ikke nødvendigvis, at flere danskere har problemer med spil. Den afspejler også, at bevidstheden om ROFUS er steget, og at tærsklen for at bruge det er sænket. I dag kan du registrere dig med MitID på få minutter, og effekten er øjeblikkelig: alle licenserede operatører spærrer din konto.

Tallene bag registreringerne fortæller en historie om, hvem der er mest sårbare. 78,5% af de registrerede er mænd. 63,5% har valgt permanent udelukkelse — de har altså bedt om aldrig at få adgang igen, medmindre de aktivt gennemgår en ophævelsesproces. Det er ikke et valg, folk træffer let. Det er et valg, der kommer efter en erkendelse, som ofte har været lang tid undervejs.

For mig som analytiker er ROFUS et af de stærkeste tegn på, at den danske reguleringsmodel tager spillerbeskyttelse alvorligt. Det er ikke nok at sige, at man vil beskytte spillerne. Man skal have systemer, der gør det muligt — og man skal have data, der viser, om systemerne virker. Danmark har begge dele.

Det er også værd at sætte tallet i perspektiv. 62.000 selvudelukkede ud af en voksen befolkning på knap 4,7 millioner svarer til omtrent 1,3%. Det lyder måske lavt, men det er kun de mest bevidste tilfælde — dem, der har erkendt problemet og aktivt søgt hjælp. Forskningen viser konsekvent, at antallet af mennesker med spilleproblemer er langt højere end antallet, der tager skridt til at adressere dem. ROFUS fanger toppen af isbjerget. Resten kæmper i stilhed.

ROFUS i tal: 13 års selvudelukkelse i Danmark

Jeg gravede mig ned i ROFUS-statistikkerne for et par måneder siden og fandt en udviklingskurve, der er svær at ignorere. Fra færre end 1.500 registreringer i 2012 til over 60.000 i 2025 — det er en 41-dobling over 13 år. Og kurven viser ingen tegn på at flade ud.

Væksten er ikke lineær. De første år var registreringstallet lavt, fordi få kendte til ROFUS. Omkring 2016-2017 begyndte kendskabet at stige, delvis drevet af myndighedens informationskampagner og delvis af mediernes opmærksomhed på spilleafhængighed som samfundsproblem. De seneste tre år har væksten accelereret yderligere — et resultat af, at MitID har gjort registreringsprocessen enklere, og at operatørerne er forpligtede til at synliggøre ROFUS på deres platforme.

Anders Dorph, Spillemyndighedens direktør, har kommenteret udviklingen: det er glædeligt, at de, der har brug for at udelukke sig selv, bruger ROFUS. Det viser, at bevidstheden om værktøjet vokser, og at det opfylder en vigtig funktion i indsatsen mod spilafhængighed. Det er en nøgtern konstatering, men den rummer en vigtig pointe: ROFUS er designet til at være brugt, ikke til at stå som en symbolsk gestus.

Systemet tilbyder to typer udelukkelse. Midlertidig udelukkelse varer 24 timer, 1 måned, 3 måneder, 6 måneder eller 1 år. Permanent udelukkelse er i princippet uigenkaldelig, men kan ophæves efter en refleksionsperiode og en aktiv henvendelse til Spillemyndigheden. 63,5% vælger permanent udelukkelse — et tal, der tyder på, at de fleste, der når til ROFUS, allerede har prøvet at begrænse sig selv uden held.

Registreringsprocessen er bevidst enkel. Du logger ind med MitID, vælger type og varighed, bekræfter — og inden for minutter er du spærret fra alle licenserede operatører. Der er ingen venteperiode, ingen samtale med en rådgiver, ingen formular, der skal udfyldes i hånden. Simpliciteten er afgørende, fordi beslutningen om selvudelukkelse ofte træffes i et øjeblik af klarhed, der kan forsvinde, hvis processen er for besværlig.

En begrænsning bør nævnes: ROFUS dækker kun licenserede operatører. Ulovlige offshore-sider er ikke tilsluttet systemet, og en ROFUS-registreret spiller kan teknisk set stadig tilgå dem. Det er en af de mest tungtvejende grunde til at bekæmpe det illegale marked — spillere, der har udelukket sig selv, er ekstra sårbare over for platforme, der ikke respekterer deres valg.

Spillemyndigheden har adresseret dette ved at intensivere blokeringen af ulovlige sider — 178 blev lukket i en enkelt operation i juni 2025. Men det er et kapløb uden slutlinje. Nye sider dukker op, og de henvender sig ofte specifikt til spillere, der er udelukket fra det lovlige marked. Det er den mest kyniske del af det illegale markeds forretningsmodel: at profitere på mennesker, der har bedt om beskyttelse.

Hvem er problemspillerne? Alder, køn og risikoprofiler

Da jeg første gang så de demografiske data, troede jeg, der var en fejl i tallene. Blandt ROFUS-registrerede under 20 år er 96% mænd. Seksoghalvfems procent. Det er ikke en tendens — det er en næsten total kønsskævhed, der fortæller noget fundamentalt om, hvem der rammes hårdest af problematisk spilleadfærd i Danmark.

Breder man perspektivet ud, er 58% af de registrerede mænd under 40 år. Det er en ung demografi sammenlignet med mange andre afhængighedsformer. Og det giver mening: den generation er vokset op med smartphones, hurtige indbetalinger og konstant adgang til sportsvæddemål. For dem er mobilbetting ikke noget nyt og eksotisk — det er en del af hverdagens digitale landskab, og grænsen mellem underholdning og afhængighed kan være svær at skelne.

Anders Dorph har adresseret netop denne problemstilling: tallene bekræfter en tendens, myndigheden har set i flere år, nemlig at unge mænd er særligt udsatte for problematisk spilleadfærd. Derfor arbejder myndigheden målrettet med information til denne gruppe, herunder gennem oplæg på ungdomsuddannelser.

Den bredere forskning tegner et endnu mere alarmerende billede. Ifølge et koalitionsdokument fra oktober 2025 har 25.000 mindreårige i Danmark en eller anden grad af problemer med spil, og 2.600 af dem har alvorlige problemer. Det er tal, der kræver kontekst: det er ulovligt for personer under 18 at spille, og alligevel finder de vej til spillemarkedet — ofte gennem ulovlige sider, ældre søskendes konti eller mangelfuld aldersverifikation på sociale medier.

15% af unge mellem 15 og 17 år har på et tidspunkt prøvet at vædde ifølge en undersøgelse fra 2023. Det tal understreger, at aldersgrænsen på 18 år ikke i sig selv er tilstrækkelig. Forebyggelse kræver en kombination af teknologisk kontrol, oplysning og et samfund, der tager unge menneskers sårbarhed over for gambling seriøst.

Der er en pointe her, som ofte overses i debatten. Problematisk spilleadfærd er ikke et spørgsmål om viljestyrke eller moral. Forskningen viser, at hjernens belønningssystem reagerer på væddemål og gevinster på måder, der ligner reaktionen på andre vanedannende stimuli. Hos unge, hvis præfrontale cortex — den del af hjernen, der styrer impulskontrol — endnu ikke er fuldt udviklet, er denne sårbarhed forstærket. Det er biologien, ikke karakteren, der gør unge mænd til den mest udsatte gruppe.

StopSpillet: den nationale hotline for spilproblemer

3.533 opkald. Bag hvert eneste et er der en person, der har taget telefonen og sagt: jeg har brug for hjælp. Eller: nogen, jeg holder af, har brug for hjælp. StopSpillet er Danmarks nationale hotline for spilleafhængighed, og dens statistik giver et indblik i problemets menneskelige ansigt, som de rene markedstal aldrig kan.

Hotlinen er anonym, gratis og tilgængelig for alle — spillere, pårørende, professionelle. Der er ingen krav om identifikation, og samtalen registreres ikke hos myndigheder eller operatører. Den anonymitet er afgørende, fordi skam er en af de stærkeste barrierer for at søge hjælp. Mange spilleafhængige har skjult deres adfærd i måneder eller år, og tanken om at blive “registreret” som problemspiller kan forhindre dem i at tage det første skridt.

57% af opkaldene kommer fra spillerne selv. 39% kommer fra bekymrede pårørende — forældre, partnere, venner, der ser nogen, de elsker, miste kontrollen. Den resterende del er professionelle, der ringer på vegne af klienter. Aldersprofilen er opsigtsvækkende: den primære gruppe af opkaldere er 18-25-årige. Igen er det de unge, der rammer muren — og det faktum, at de faktisk ringer, er et tegn på, at bevidstheden om hjælpemuligheder er til stede, selvom problemet eksisterer.

Et af de mest foruroligende datapunkter fra StopSpillet er, at næsten halvdelen af de spillere, der ringer, begyndte at spille, før de fyldte 18. Det er et mønster, der gentager sig i afhængighedsforskningen generelt: jo tidligere en person eksponeres for en potentielt vanedannende aktivitet, desto højere er risikoen for at udvikle problemer. For gambling specifikt betyder det, at forebyggelse blandt teenagere ikke bare er ønskeligt — det er afgørende.

StopSpillet tilbyder ikke behandling, men rådgivning og viderevisning. Den, der ringer, møder en uddannet rådgiver, der lytter, vurderer situationen og guider mod de rette ressourcer — hvad enten det er ROFUS-registrering, psykologhjælp eller kommunale behandlingstilbud. For pårørende handler det ofte om at forstå afhængighedens mekanismer og lære at sætte grænser uden at skubbe den spilleafhængige væk.

Det er bemærkelsesværdigt, at 39% af opkaldene kommer fra pårørende. Det tal afspejler en virkelighed, som tallene for ROFUS ikke fanger: spilleafhængighed rammer ikke kun den enkelte spiller, men hele familien. Partnere oplever økonomisk usikkerhed og tillidsbrud. Forældre ser deres børn miste kontrol over noget, de ikke helt forstår. Venner distancerer sig, fordi de ikke ved, hvordan de skal hjælpe. StopSpillet er ofte det første sted, hvor de pårørende får lov til at sætte ord på den bekymring, de har båret alene.

Hotlinens eksistens er vigtig i sig selv, men det er kvaliteten af den opfølgning, der tilbydes, der afgør den reelle effekt. Danmark har investeret i behandlingsinfrastruktur, men kapaciteten er under pres. Med stigende antal henvendelser og en voksende bevidsthed om problemets omfang er spørgsmålet ikke, om der er behov for mere — det er, hvor hurtigt kapaciteten kan skaleres.

Operatørernes ansvar: Danske Spils resultater

Det er nemt at pege fingre af bookmakerne og sige, at de profiterer på andres ulykke. Det er sværere — men mere retfærdigt — at kigge på, hvad de faktisk gør for at reducere skaden. Danske Spil har været mest gennemsigtig med sine tal, og de fortjener at blive vurderet på fakta snarere end på fordomme.

I 2024 reducerede Danske Spil andelen af kunder, der “giver anledning til størst bekymring”, til 0,32% af casino- og bettingporteføljen. Det tal er resultatet af et internt overvågningssystem, der flagger spillere med risikoadfærd — hyppige indbetalinger, stigende indsatser, lange spillesessioner — og udløser kontakt fra virksomhedens ansvarlig spil-team. Nikolas Lyhne-Knudsen, virksomhedens direktør, har beskrevet det som en del af en vedvarende og forebyggende indsats for at reducere andelen af bekymringsgivende spillere yderligere.

Et andet bemærkelsesværdigt tal: det gennemsnitlige forbrug blandt Danske Spil-kunder under 25 år faldt til under DKK 130 om måneden i 2025. Det er et lavt beløb — omtrent hvad en gennemsnitlig dansker bruger på to kopper specialkaffe. Faldet skyldes en kombination af indbetalingsgrænser, målrettede kampagner mod unge og et bevidst valg om ikke at markedsføre aggressivt mod den aldersgruppe.

Danske Spil har frivilligt anvendt whistle-to-whistle-forbuddet i flere år, før det blev lovkrav. Den beslutning har bidraget til at halvere mængden af TV-reklamer for spil siden 2019. Det er et eksempel på, at selvregulering kan fungere, når virksomheden har et reelt incitament — i Danske Spils tilfælde er det statslige ejerskab og det eksplicitte mandat om at drive ansvarligt spil.

De internationale operatører er typisk mindre åbne om deres ansvarlig spil-resultater, men alle licenserede operatører er forpligtede til at tilbyde indbetalingsgrænser, tabsgrænser, selvudelukkelsesfunktioner og adgang til ROFUS. Forskellen ligger i, hvor proaktivt de bruger dem. Nogle operatører kontakter aktivt spillere med risikoadfærd. Andre venter på, at spilleren selv tager initiativ. Den forskel kan betyde alt for en person på grænsen.

Det er en udfordring, der er indbygget i bettingindustriens forretningsmodel. Operatørernes indtjening stiger, når spillerne spiller mere — og det skaber en strukturel interessekonflikt med ansvarligt spil. De bedste operatører adresserer konflikten ved at acceptere, at en lille del af omsætningen skal ofres for at beskytte de mest sårbare. De dårligste ignorerer den og gemmer sig bag minimumslovgivningen.

Spillemyndigheden presser på for at hæve standarden. De nye licensvilkår kræver mere detaljeret rapportering af ansvarlig spil-tiltag, og myndighedens tilsyn fokuserer i stigende grad på, om operatørerne faktisk identificerer og handler på risikoadfærd — ikke bare om de har en politik stående på hjemmesiden. Det er et skift fra compliance på papir til compliance i praksis, og det er det rigtige skridt.

Unge og spil: 25.000 mindreårige med problemer

25.000. Det er ikke et tal, man kan ignorere. 25.000 mindreårige i Danmark har ifølge en koalitionsrapport fra oktober 2025 en eller anden grad af problemer med spil. 2.600 af dem har alvorlige problemer. Og det er trods en lovgivning, der klart forbyder spil for personer under 18 år.

Problemet er flerdimensionelt. Sociale medier har gjort spillereklamer allestedsnærværende — influencere promoterer bookmakere, væddemålstips cirkulerer på TikTok, og algoritmer målretter indhold mod unge mænd med sportsinteresse. Grænsen mellem underholdning og reklame er udvisket, og unge menneskers evne til at skelne mellem de to er begrænset. Det er en reguleringsmæssig udfordring, fordi meget af dette indhold produceres af privatpersoner uden for operatørernes kontrol — og dermed uden for Spillemyndighedens direkte rækkevidde.

Vejen fra nysgerrighed til afhængighed er kortere, end de fleste tror. Det starter ofte med et gratis spil i skolegården — en app uden rigtige penge, der simulerer væddemål. Derefter følger det første rigtige væddemål, placeret via en ældre vens konto. En tidlig gevinst forstærker adfærden, og pludselig er mønstret etableret, længe før den 18-års-fødselsdag, der juridisk set burde være startlinjen.

Fra 2027 får Danmark et nyt redskab i kampen. Gambling Package 1 afsætter DKK 8 millioner årligt til behandling af spilleafhængighed hos mindreårige. Det er et signal om politisk vilje, men beløbet er beskedent sammenlignet med problemets omfang. Til sammenligning genererer det samlede spillemarked over DKK 7 milliarder i årlig omsætning. DKK 8 millioner er 0,1% af den sum — og spørgsmålet er, om det er nok til at gøre en reel forskel for de 25.000 unge, der allerede kæmper.

Ane Halsboe-Jørgensen, skatteminister, har beskrevet Gambling Package 1 som et markant første skridt for at beskytte børn og unge mod spilproblemer og et alt for aggressivt spillemarked. Pakken inkluderer et udvidet whistle-to-whistle-forbud mod spillereklamer og tiltag mod den indflydelse, reklamer og indhold på sociale medier har haft for at lokke unge ind i afhængighed.

Min vurdering er, at regulering alene ikke løser problemet. Aldersgrænser, reklameforbud og behandlingsmidler er nødvendige, men de adresserer symptomerne snarere end årsagerne. Den grundlæggende udfordring er, at en generation er vokset op i en digital virkelighed, hvor gambling er normaliseret som underholdning — og at den normalisering sker længe før, den første krone sættes i spil.

Skolerne spiller en rolle, som endnu ikke er fuldt udnyttet. Spillemyndigheden holder oplæg på ungdomsuddannelser, men rækkevidden er begrænset. Et systematisk forebyggelsesprogram — integreret i undervisningen, ikke som en enkeltstående gæsteforelæsning — ville nå langt flere unge og give dem redskaber til at genkende de psykologiske mekanismer, der driver afhængighed, før de selv rammes. En samlet forståelse af det danske spillemarked kræver, at vi også forstår de mennesker, der lider under det.

Ofte stillede spørgsmål om ansvarligt spil

Skabt af redaktionen på ”Danske bet”.