StopSpillet: Danmarks Nationale Hotline for Spilafhaengighed
Available in US3.533 opkald: hvem soeger hjaelp?
Bag ethvert tal er der en person. StopSpillet har modtaget 3.533 opkald, og hvert eneste af dem repraesenterer en dansker — eller en paaroerende — der rakte ud efter hjaelp. Det er ikke et abstrakt tal. Det er 3.533 gange, nogen loeftede telefonen og sagde: “Jeg har et problem.”
Tallene afslorer et tydeligt moenster. 57 procent af opkaldene kommer fra spillerne selv. 39 procent kommer fra bekymrede paaroerende — partnere, foraeldrer, soeskende, der ser en de holder af glide ind i noget destruktivt. Den fordeling siger noget vigtigt: spilproblemer rammer ikke bare den enkelte. De rammer familier, parforhold og venskaber.
Den primaere aldersgruppe blandt dem, der ringer, er 18-25 aar. Det er unge voksne i starten af deres liv, ofte med begraensede oekonomiske ressourcer, der har faaet deres spillevaner ud af kontrol. Og endnu mere bekymrende: naesten halvdelen af de spillere, der kontakter StopSpillet, begyndte at spille foer de fyldte 18 aar — trods aldersgranset.
Hvad er StopSpillet, og hvem driver det?
StopSpillet er Danmarks nationale raadgivningshotline for spilleproblemer. Det er en gratis, fortrolig tjeneste, der tilbyder raadgivning til baade spillere og deres paaroerende. Tjenesten er finansieret via midler fra spillemarkedet og opererer uafhaengigt af kommercielle operatoerer.
Raadgiverne paa StopSpillet er uddannede fagfolk med specialviden om spilafhaengighed. De er ikke saelgere, de er ikke moralister, og de er ikke der for at doemme. Deres opgave er at lytte, vurdere situationen og guide den opkaldende mod de rette ressourcer — hvad enten det er selvhjaelp, professionel behandling eller registrering i ROFUS.
Hotlinen er tilgaaengelig paa udvidede aabningstider og suppleres af online-raadgivning. For mange er telefonopkaldet det foerste skridt — og ofte det svaereste. At ringe og anerkende, at man har et problem, kraever mod. StopSpillet er designet til at goere det skridt saa lidt intimiderende som muligt.
Tjenesten spiller ogsaa en vigtig rolle i dataindsamling. De anonymiserede data fra opkaldene giver Spillemyndigheden og politikerne vaardifuld indsigt i, hvem der rammes af spilproblemer, og hvordan problemerne udvikler sig over tid. Det er information, der former fremtidig regulering og forebyggelse.
En detalje, der er vaerd at fremhaeve: StopSpillet er ikke kun for folk med alvorlig afhaengighed. Tjenesten hjaaelper ogsaa spillere, der bemaerker begyndende problemer — spillere, der bruger mere tid eller penge end planlagt, der jaeger tab, eller der foeeler en voksende uro, naar de ikke kan spille. Det er netop i den tidlige fase, at intervention har stoerst effekt, og StopSpillet er designet til at fange folk, foer problemerne eskalerer til krise.
Der er ogsaa en chat-funktion for dem, der foretraaekker skriftlig kontakt. For mange — saerligt yngre spillere — kan det vaere lettere at skrive end at ringe. Taaersklen for kontakt er lavere, og anonymitetsfoeaelsen er stoerre. Det er en klog tilfoejelse, der afspejler en forstaaelse af, at forskellige mennesker soeger hjaelp paa forskellige maader.
Opkaldsprofilen: alder, koen og relation til spil
Naar man graver ned i opkaldsdata, traeder et tydeligt demografisk moenster frem — og det matcher de bredere tendenser i dansk spilleadfaerd.
Maend udgoer en overvaaegt blandt de spillere, der ringer. Det er konsistent med ROFUS-data, hvor 78,5 procent af de registrerede er maend. Spillemyndighedens direktoer Anders Dorph har paaapeget, at tallene bekraefter en trend, man har set i flere aar — nemlig at unge maend er saerligt udsatte for problematisk spilleadfaerd. Derfor arbejder myndigheden maalrettet med information til netop den gruppe, blandt andet gennem oplaeg paa ungdomsuddannelser.
Aldersfordelingen er ogsaa sigende. Mens 18-25-aarige udgoer den stoerste gruppe, er der ogsaa en betydelig andel af opkald fra aeldre spillere. Spilproblemer er ikke kun et ungdomsfanomen — de kan udvikle sig i alle aldre, og paaroerende er ofte de foerste til at opdage tegnene.
Paarorendes opkald — de 39 procent — er saerligt vigtige, fordi de ofte afslorer problemer, som spilleren selv ikke anerkender. En partner, der opdager skjulte tab. En foraalder, der ser teenagerens adfaerd aendre sig. En ven, der bemaerker, at samtalen altid ender med vaeddemaal. Disse opkald er ofte mere komplekse, fordi raadgiveren skal navigere baade den paaorendes bekymring og spillerens eventuelle modstand.
Hvad sker der, naar du ringer til StopSpillet?
Det her er et spoergsmaal, mange har, men faa toer stille. Saa lad mig besvare det direkte: du ringer, og en raadgiver tager telefonen. Ingen ventetid paa en robottjeneste. Ingen formularer. Et menneske, der lytter.
Samtalen begynder typisk med at afdaekke situationen. Hvad spiller du paa? Hvor meget? Hvor laenge har det staaet paa? Paavirker det din oekonomi, dine relationer, din soevn? Raadgiveren stiller sporgsmaaal, men det er ikke et forhoer — det er en kortlaegning, der goer det muligt at give den rette hjaelp.
Afhaengigt af situationens alvor kan raadgiveren foreeslaa forskellige veje: selvhjaelpsstrategier, registrering i ROFUS, henvisning til psykolog eller behandlingscenter, eller blot en fortsat dialog via telefon. Der er ingen one-size-fits-all-loesning, og StopSpillet-raadgiverne er traenet til at tilpasse deres tilgang til den individuelle situation.
For paaroerende er samtalen anderledes. Her handler det ofte om at forstaa, hvad man ser, hvordan man bedst stoetter uden at muliggoere, og hvornaar professionel hjaelp er naedvendig. Det er en svaaer balance, og mange paaroerende har brug for hjaelp til at finde den.
For mange er det en lettelse at opdage, at samtalen ikke foeler sig som et forhoer. Raadgiverne er traenet i motivational interviewing — en samtaleteknik, der respekterer den opkaldendes autonomi og undgaar moralisering. Maalet er ikke at fortaelle dig, hvad du skal goere, men at hjaelpe dig med at finde ud af, hvad du selv oensker at goere. Det er en vigtig nuance, saerligt for spillere, der er vant til at foeele sig dooemt for deres vaner.
Alt er fortroligt. Raadgiveren har tavshedspligt, og samtalen registreres kun anonymiseret til statistiske formaal. Det er en vigtig garanti, saerligt for spillere, der frygter konsekvenserne af at tale aabent om deres problemer. Mere om det samlede ansvarlighedssystem finder du i guiden til ansvarligt spil i Danmark.
Foerste skridt paa en laengere vej
StopSpillet er ikke en mirakelkur. Et telefonopkald loeser ikke spilafhaengighed. Men det er det foerste skridt — og for mange det svaereste. De 3.533 opkald repraesenterer 3.533 gange, nogen valgte at handle i stedet for at ignorere. Det er vaerd at vaerdsaette, og det er vaerd at vide, at muligheden er der for alle, der har brug for den.
Er opkald til StopSpillet anonyme?
Opkald til StopSpillet er fortrolige, og raadgiverne har tavshedspligt. Du behover ikke opgive dit fulde navn, og samtalen registreres kun anonymiseret til statistiske formaal. Tjenesten er designet til at vaere saa tilgaaengelig og tryghedsskabende som muligt.
Kan paaroerende ogsaa ringe til StopSpillet?
Ja. 39 procent af alle opkald til StopSpillet kommer fra paaroerende. Raadgiverne er traenet til at hjaelpe baade spillere og deres familiemedlemmer med at forstaa situationen, finde stoettemuligheder og navigere vejen til professionel hjaelp.
Skabt af redaktionen på ”Danske bet”.
